Lokale gruppemøder
Som deltager i Deep End-projektet vil du blive del af et lille, lokalt netværk på ca. 10 læger med en patientpopulation, der minder om din egen. De lokale grupper kan bruges til at udveksle erfaringer og udvikle nye ideer. Tanken er, at I som gruppe selv finder ud af, hvad I har brug for. Der vil i den forbindelse være mulighed for at få stillet eksperter gratis til rådighed til brug for efteruddannelse i gruppen. Antallet af lokale gruppemøder vil være afhængigt af jeres behov og ønsker.
Udgifter til møderne, herunder lokaler, forplejning og evt. facilitator/underviser, dækkes af Fonden for Almen Praksis. Desuden udbetales der tabt arbejdsfortjeneste, hvis møderne foregår på hverdage mellem kl. 8 og 20. Transportudgifter vil ligeledes blive dækket.